Kunsten

I en verden af indre landskaber, symboler, drømme, engle og naturkræfter skinner et lys, som stråler.

Dette lys stråler gennem farverne, penslerne og videre ud på lærredet i en arbejdsproces, der er en blanding af intuition, meditation, leg og teknik.

Når jeg går op i mit atelier for at male, ved jeg ikke andet om det kommende billede, end at det VIL ud. Det vil fødes i den her verden, det vil frem.

Det er en stærk energi, der presser sig på, som jeg er nødt til at lytte til og respektere - og give tid og rum.

Nogle vil kalde den kreativitetens kraft, og jeg oplever den også selv på den måde, plus at den er så meget mere.Der er sensualitet, der er naturkræfter, gudindekræfter og gudekræfter, - der er meditativ ro og indre stilhed. Der er plads til dybe erkendelser og nye forståelser. Der er plads til kærlighed og respekt.

For hvert billede, der fødes, er nyt, er sit eget - og for dette er jeg blot den ydmyge, men begejstrede penselfører.


Juni 2008: Dorthe Lindgaard Thomsen, kunstner.

 

 

 
DK | GB


Crystal Gallery

Bråddenhøjvej 16, Hvorslev

DK-8860 Ulstrup

Tel. +45 86 46 42 64

info@crystalgallery.dk

www.crystalgallery.dk